Hvor Langt Skal Man Løbe For At Forbrænde 700 Kalorier?
Det er hårdt at løbe, og langt fra alle gør det for fornøjelsens skyld. Mange gør det faktisk mest af alt for at blive sundere og ikke mindst forbrænde nogle kalorier, så man enten kan tabe sig, eller holde sig slank uden at skulle springe kagen over. Men hvor meget forbrænder man egentlig ved at løbe? Dette kigger vi på i denne artikel.
Hvor langt skal man løbe for at forbrænde 700 kalorier? En person, der vejer 70 kg, skal løbe hele 10 kilometer for at forbrænde 700 kalorier. Hvor meget man forbrænder afhænger af, hvor meget man vejer. Hvis du vil vide, hvor meget du selv forbrænder, så kan du lave følgende regnestykke: 1 kcal x kropsvægt i kg x antal kilometer. Vejer man eksempelvis 105 kg, så vil man fobrænde 1050 kg ved at løbe de samme 10 kilometer.
Selvom det lyder af mange kilometer, så er det faktisk ikke så vanvittigt lang tid man skal løbe for at kunne spise stort set ethvert måltid med mere end god samvittighed. Vær dog opmærksom på, at løb ikke kun forbrænder kalorier, det kan også øge din sult relativt meget.
Du skal altså være opmærksom på, at en løbetur et par gange i ugen langt fra er et fripas til bare at spise alt det, man overhovedet kan komme i tanke om.